|
Tidlig neutralisering af
katte – forkortet af Diane Cruden, Ph.D.
Originalrapporten
findes på
http://winnfelinehealth.org/reports/early-neuter.html
Er frygten
for negative bivirkninger ved tidlig neutralisering
begrundet? Dette er baggrunden for et projekt sponseret af
Winn Foundation, som skal klarlægge langtids effekterne af
tidlig neutralisering.
Konceptet
med tidlig kastration og sterilisation (d.v.s. før dyret har
nået at blive kønsmoden) er ikke nyt. Tidligt i 1900-tallet
var tidlig neutralisering normen, og det var først langt
senere, at spørgsmålene vedrørende bivirkningerne ved
proceduren blev stillet. I dag er de fleste eksperter enige
om, at der ikke er tilstrækkelig videnskabelig information
tilgængelig til at kunne afgøre, hvornår det er det bedste
tidspunkt at neutralisere et kæledyr. Indtil for nylig var
der ingen undersøgelser, der hverken støttede eller
forkastede ideen om, at neutralisering af hunde og katte
yngre end 5-8 måneder var skadelig.
Der er
faktisk meget lidt videnskabelig basis for at vælge netop
denne aldersgruppe som værende den mest passende alder for
neutralisering. En af forskerne påpeger, at tidlig
neutralisering har været praktiseret i årevis, idet der er
stor forskel på i hvilken alder hvalpe og killinger bliver
kønsmodne. Dyrlæger, som arbejder med store dyr, har gennem
lang tid praktiseret tidlig neutralisering af kvæg m.v. og
fundet det ikke blot acceptabelt, men i mange tilfælde
tilrådeligt. Selv før bekymringerne om overpopulation af
uønskede kæledyr blev rejst i vor bevidsthed, var der mange
videnskabeligt dokumenterede årsager til at kastrere og
sterilisere sine kæledyr.
Steriliserede hunkatte er bedre beskyttede mod brystkræft og
underlivsinfektioner.
Hos
hannerne giver kastration reduceret risiko for testikelkræft
og forstørrelse af prostata samt relaterede infektioner. For
kæledyrs-ejerne er et neutraliseret kæledyr lig med et bedre
selskabsdyr. De er mindre aggressive og mere kælne end deres
fertile ligesindede. Og da de ikke er drevet af deres trang
til at reproducere sig, er det mindre sandsynligt, at de
stikker af og kommer i slåskampe.
Kontrollerede studier af kort- og langtids effekterne af
tidlig neutralisering har desværre glimret ved deres fravær
indtil for nylig. Der findes adskillige anekdotiske
rapporter om emnet, men fælles for dem er, at de ud fra et
videnskabeligt synspunkt er ukontrollerede forsøg. De fleste
af disse baseres på tilfældigt valgte, ikke-relaterede dyr,
som kommer fra vidt forskellige miljøer. Der er dog et par
universitets-baserede forsøg mellem disse, bl.a. M.A. Herron
of Texas A&M, som i 1972 rapporterede, at neutralisering før
kønsmodenhed havde en relativ lille effekt på diameteren af
hankattes urinrør.
til toppen
Senere
forsøg er lavet på University of Florida, Department of
Small Animal Clinical Sciences – Florida-projektet, som blev
påbegyndt i 1991 og afsluttet i 1992, blev støttet af Winn
Feline Foundation i samråd med the American Veterinary
Medical Association (AVMA). Der blev gjort et seriøst forsøg
på, at begrænse miljømæssig indflydelse og genetisk
variation. Killingerne blev opdrættet specielt til projektet
og kuldsøskende blev fordelt på de tre grupper, som forsøget
arbejder med.
Moderkattene blev tillige opfostret og holdt i
karantæne-lignende faciliteter, da faktorer både før og
efter fødslen kan bidrage til forskelle i killingernes
størrelse, vægt og sundhedstilstand i øvrigt.
Dyrene,
som var involveret i projektet, er blevet fulgt i en 5-årig
periode uden at der er rapporteret nogle negative
bivirkninger.
I Winn
Foundation-forsøget blev brugt i alt 31 killinger (korthår
huskat) fra 7 kuld, alle født på Gainesville Campus.
Killingerne blev delt i 3 grupper:
- Gr. 1
(11 killinger) blev kastreret/steriliseret 7 uger gamle
- Gr. 2
(11 killinger) blev kastreret/steriliseret 7 måneder gamle
- Gr. 3
(kontrolgruppe 9 killinger) blev ikke neutraliseret før de
var blevet kønsmodne, og tidligst 12 måneder gamle, da
første fase af forsøget sluttede.
Forskerne
rapporterede, at operationsprocedurerne på Gr. 1-killingerne
var ligetil og ukomplicerede, og at killingerne kom sig
langt hurtigere efter operationen end Gr. 2-killingerne og
Gr. 3-kattene. Dr. Bloomberg bemærker, at selv om der kun er
ganske lidt materiale vedrørende brug af bedøvelse på
dyre-børn, er børne-patienter i human medicin generelt
betragtet som værende gode operationskandidater, og at der
ikke er nogen grund til at tro, at dette ikke skulle være
tilfældet hos hunde og katte også.
De største
”problemer” ved operative indgreb på ”børne-patienter” er:
at undgå
hypotermi (at bibeholde kropstemperaturen); at give den
korrekte dosis bedøvelse (da lungesystemet ikke er fuldt
udviklet på så unge dyr); og at undgå fald i blodsukkeret.
Forskerne fastede ikke Gr. 1-killingerne så længe som de
øvrige, og gav en smule Karo Sirup inden de blev bedøvet.
Det skal i øvrigt bemærkes, at på grund af den hurtige
opvågnen hos Gr. 1-killingerne, blev den normale procedure
med reduktion af bedøvelsesmidlet i sidste fase af
operationen modificeret.
Kritikere
har påpeget adskillige skadelige bivirkninger ved tidlig
neutralisering. Det er en udbredt opfattelse, at
neutraliserede dyr er mindre aktive og har større tendens
til fedme end fertile dyr. Det blev også påpeget, at tidlig
neutralisering måske kunne hæmme normal vækst. Og specielt
vedrørende hankatte, var det frygtet, at tidlig kastration
kunne have indflydelse på udviklingen af urinrøret og dermed
føre til øget risiko for blærebetændelse eller blokering af
urinvejene. Der er tillige stillet spørgsmålstegn ved
effekten på kattens adfærd, madforbrug og behov for særlig
diæt senere hen m.v.
Forskerne
forsøgte at besvare størstedelen af disse spørgsmål ved at
evaluere flere parametre i de tre grupper. Specielt kiggede
de på vægt og kropssammensætning (d.v.s. fedtprocent);
knoglelængde og i hvilken alder knoglernes vækst stoppede;
adfærd; madforbrug; udvikling af urinrøret samt udviklingen
af de sekundære kønstræk og graden af kønsmodenhed.
Resultatet
af sammenligningen af vægt viste nogen forskelle i de tre
grupper. Hannerne vejede mere end hunnerne, men dette var
ens i alle grupper. Undersøgelser af kropssammensætning og
kropsfedt viste, at Gr. 1 (neutraliseret 7 uger gamle) og
Gr. 2 (neutraliseret 7 måneder gamle) var identiske, og
generelt federe end Gr. 3. Forskerne pointerer, at i
12-måneders alderen viste Gr. 3-hankattene allerede de
normale hankatte-karakteristika, såsom nedsat vægt og
udvikling af hankattekinder, hvilket skyldes en del af
forskellen. Det er i opfølgningsfasen noteret, at
vægtforskellen på Gr. 1 og Gr. 3 er mindre synlig.
til toppen
Observationerne
Der var
generelt ingen forskel i madforbruget i de tre grupper –
bortset fra at hankattene har større forbrug end hunkattene,
men dette var gældende i alle grupper. Der er heller ikke
observeret nogen forskel i vækstraten grupperne imellem, dog
voksede hankattene hurtigst i alle grupper. Øget
knoglelængde blev observeret hos både hanner og hunner i Gr.
1 og Gr. 2. Dette skyldtes tilsyneladende, at knoglerne
vokser i længere tid hos de neutraliserede katte end de
fertile. Dette forklarer også, hvorfor neutraliserede katte
som regel er større (længere og højere) end de fertile. Især
gældende for hankatte.
Adfærdsmæssigt var kattene i Gr. 3 i 7-måneders alderen
betydeligt mindre kælne og mere aggressive før
neutralisering end kattene i de øvrige grupper. Modsat den
almene opfattelse, var de neutraliserede katte lige så
aktive som de fertile.
Undersøgelser af udviklingen af urinvejene viste ingen
forskelle grupperne imellem, udover de kønsrelaterede
forskelle, som var tilstede i alle grupper. Forskerne målte
diameteren i hankattenes urinrør og fandt heller ikke der
forskelle grupperne imellem.
De største
forskelle kom til udtryk ved sammenligning af udviklingen i
de sekundære kønstræk. Hankattene blev undersøgt for
forskelle i udvikling af penis og forhud samt udviklingen af
penisknoglen.
Penisknoglen var fraværende på kattene i Gr. 1, mindre end
normalt i Gr. 2 og normalt udviklet i Gr. 3. (Penisknoglen
har kun betydning i en parringssituation).
Undersøgelsen af hunkattene viste, at Gr. 1 kattenes skeder
var mere uudviklede end Gr. 2 kattene, og helt normalt
udviklede hos Gr. 3. Der var ingen problemer med at lægge
kateter hos nogen af kattene. Bekymringer om at tidlig
neutralisering skulle kunne hæmme udviklingen af urinvejene
er hermed ikke bekræftede.
De
foreløbige resultater af denne undersøgelse indikerer, at
forskellene på katte, som er neutraliseret i 7 ugers alderen
og 7 måneders alderen, er ubetydelige. De forskelle der var
på kattene i Gr. 1 og Gr. 2 hhv. Gr. 3, er ikke nogen, der
har betydning for kattens sundhedstilstand.
Her
slutter opremsningen af selve resultaterne af undersøgelsen,
dog med bemærkning om, at resultaterne vedrørende
langtids-effekterne af tidlig neutralisation endnu ikke
kendes (det gør de formodentlig på nuværende tidspunkt, men
jeg har ikke nogen opfølgningsartikel, red.bem.).
Artiklen
slutter med at fortælle, at det på diverse internater i USA,
for at undgå uønskede graviditeter, er helt normal praksis
at neutralisere hvalpe og killinger før de kommer til deres
nye hjem. Dette har været udført i mange år, hvilket
bekræfter teorien om, at der ingen negative bivirkninger er
ved tidlig neutralisation.
Frit Oversat af Camilla
Scharff

Overstående bringes her med
oversætteres tilladelse.
til toppen |