|
Hvordan
er en Birma
Først og
fremmest er det jo en KAT. En kat som har de samme
instinkter og adfærd som alle andre katteracer, men ud over
det er birmaen bare helt speciel. Har man først haft en
birma inden for dørene, så er man ofte ”hooked” og vil ofte
bare have flere - så pas på - det tager om sig!
Birmaen er
en yndefuld kat – og det VED den godt. Den er meget
social/kontaktsøgende, kælen, legesyg, rimelig intelligent
;-), meget nysgerrig af væsen og vil helst være der hvor det
hele forgår. Det betyder at være med i alle hverdagens
aktiviteter - også de mindre praktiske som madlavning og når
man er på det lille hus :-)
Den er
generelt en god familiekat, med stor tålmodighed, der skal
oftest meget til før den ikke kan tolerere et barn (eller
voksen), og det sker oftest kun hvis barnet
eller
den voksne, gentagende gange har overskredet dens grænser
(og de er ofte vige), og det er jo forståeligt - dyret
grænser SKAL respekteres.
Birmaen er
ikke så aktiv og så snaksaglig som siameseren, og ikke så
melankolsk som perseren – den er hvis man kan sætte den i en
bås - en mellemting.
Birmaen er
meget social, hvorfor den bør have en legekammerat, specielt
hvis man er meget hjemmefra om dagen. Enten i form af en
anden birma, eller f. eks en huskat, dog er det vigtig at
det er katte som passer sammen i temperament. To katte er
ikke det dobbelte besvær og der er intet så skønt som at se
to birmaer lege sammen.
Birmaen
er overvejende ikke egnet til et liv i den fri natur. Både
pga. den hvide afslørende kropsfarve, dens pelslængde, men
også på grund af dens utrolige nysgerrige natur. Den vil
hurtigt komme på afveje, og bilerne de dræber. Birmaen
trives heldigvis forrygende med at være lejlighedskat med
adgang til en indhegnet have/løbegård/altan, eller
alternativt i snor, og er de vant til det fra killing, vil
de nyde dette meget.
Ved denne
beskyttede tilværelse undgår du at katten bliver
trafikoffer, slagsmål, mange sygdomme (nogle dødelige) og
dyre ture til dyrlægen, men også vrede naboer der måske
griber til selvtægt, det er ikke sikkert at fordi du kan
lide katte at naboen også kan.
til toppen
|