| |
|
|
Standard
for den Hellige Birma
|
Krop
& ben |
Middel i størrelse,
lettere aflang, Korte kraftige ben, afrundede poter,
som på trædepuderne kan have to farver, pointfarve
og rosa, eller kun rosa. Hannen er mere robust end
hunnen, og de skal optimalt veje henholdsvis fra
3,5-4kg for hunnen og 5kg for hannen. |
|
Hoved |
Kraftigt kranium, let
hvælvet pande, rundt hoved med kraftige kinder,
medio lang næse uden stop med let fordybning. Stærk
hage. Hovedet bliver ofte betegnet som hjerteformet. |
|
Ører |
Små, afrundede, let
fremadrettet, med god afstand imellem. |
|
Øjne |
Let ovale, ikke runde,
dybblå farve og udtryksfulde. Må ikke ligge for dybt
i kraniet. Øjnene giver katten karakter og giver et
”birma look”, som
betyder at hunnen udstråler ”uskyldighed” og hannen
maskulinitet. |
|
Handsker |
Birmaens
kendetegn er de hvide poter, kaldet ”handsker”, både
på for- og bagben. De
skal være helt hvide, og ende ved tæerne eller højst
hvor fod går over i benet. Lidt længere handsker
tolereres på bagbenene. På bagsiden af
bagpoterne skal det
hvide ende i en spids kaldet ”kiler” og ligner ” et
omvendt V”, og strækker sig fra ½ til ¾ op mod
hælen. Kortere eller længere tolereres men må ikke
strække sig længere end hælen. Det hvide skal udvise
symmetri på enten for-
eller bagpoterne, eller
bedst på alle fire. |
|
Pels |
Lang til halvlang. Kort
i hovedet, længere på kinderne til fuld krave på
halsen, og lang på kroppen. Maskefarven skal stå i
god kontrast til kropfarven i pelsen. |
|
Hale |
Middellang, busket og
formet som en fjer. |
|
Fejl |
Rent hvide eller
farvede pletter på bryst eller bug. |
|
Fejl, der udelukker fra certifikat |
Ufuldstændig
pigmentering af næsespejlet.
For højt hvidt på
for- eller bagben kaldet
”løbere”.
Manglende ”kiler” på
bagbenene.
Hvide pletter i de
farvede partier eller omvendt. Hvid plet på
kønsdelene |
Den perfekte
Birma
Det er
meget vanskeligt at opdrætte den perfekte
birma - findes den overhovedet?
De hvide
poter er svære at få helt rigtige, og en mor eller far som
har perfekte aftegninger behøver ikke nødvendigvis få
killinger med perfekte aftegn. Det kan lige så godt være en
hunkat med "løber" der får de "gode poter" da de kan falde
ret tilfældigt. Dette er bare en af de ting som gør racen
”svær” at arbejde med,
og derfor
kan man ikke teoretisk planlægge sig en showvinder.
Det er derfor opdrættere hævder at birmaen er
det sværeste race at opdrætte :-)
til
toppen
|