Det at
opdrætte er utrolig spændene og givende – men man skal
huske på at man har med levende dyr at gøre. Derfor
bærer man et etisk ansvar for at gøre tingende på en
ordentlig måde, med respekt for både for racen, katten,
killingerne men også for de komne ejere som er dem som
står med killingen til sidst.
For at
opdrætte, må man derfor som minimum have sat sig ind i
blodtype ”problematikken” og grundlæggende genetik.
Vil
man opdrætte skal man have et stamnavn, som man ansøger
om hos en af hovedklubberne under Felis Danica.
Spørg
opdrætteren du har købt avlskatten af, så de kan guide
og vejlede dig igennem opdrætterprocessen. Det er
utroligt vigtigt at have en god mentor man kan trække
på.
Hvis
du tror du kan tjene penge på at opdrætte killinger, så
får du dig nok en overraskelse :-)
-
En
hunkat skal være omkring et år gammel, før hun må få
killinger. Skal være sund, rask og i god kondition.
-
Hun skal have et godt temperament og ingen kendte
arvelige sygdomme.
-
Man skal få testet sin hunkats blodtype, og kende
denne for både hun- og hankatten, da det kan have
konsekvens for killingerne ved visse kombinationer,
se nedenfor.
-
Den hankat du vælger skal gerne modsvare hunkattens
”svage sider” og du skal vide lidt grundlæggende
genetik.
-
En
hunkat er drægtig i ca. 64-67 dage (men alt fra
58-72), og får normalt 3-4 killinger, men alt fra
1-6.
-
Hun katten skal have specielt foder (killingefoder)
i slutningen af drægtigheden og når hun diger sine
killinger.
-
Sørg for at være hjemme når det går løs, for selvom
katte generelt er gode til at føde, så kan det gå
galt og de får brug for dyrlægehjælp til f.eks. et
kejsersnit.
Blodtyper
Hvis
man vil opdrætte et kuld birmakillinger er det vigtigt
at man sætter sig godt ind i blodtype problematikken, da
det kan have fatal konsekvens,
hvis
ikke man er forberedt, så man kan tage de nødvendige
”forholdsregler”.
Da det
er temmelig omfattende vil jeg kun nævne at det drejer
sig om NI = Neonatal Isoerythrolyse, som kan betyde
døden for killingerne i det første levedøgn. Det drejer
sig henholdsvis om hunkatte med blodtype B og en hankat
med blodtype A. Du kan læse mere indgående om det her
www.birmaringen.dk
til toppen