Hvorfor neutralisering?

• Man undgår uønskede killinger på hunkatten

• Man undgår at ens hankat laver uønskede killinger på andres hunkatte og er dermed ikke med til at forøge den allerede alt for store bestand af herreløse katte med kummerligt liv.

• Man undgår hormonstressede katte. Hunkatte der vil ud og parres. Hankatte der kalder på piger.

• Man undgår hunkattens larmende løbetider.

• Man undgår ofte - strintende hankatte.

• En kastreret hankat er mindre aggressiv.

• Kastrater holder sig generelt tættere på hjemmet.

• Kastrater slås mindre, og undgår hermed rifter og sygdomme (nogle dødelige) som smitter ved nærkontakt.

• Man undgår livmoderbetændelser hos hunkatte, og risikoen for brystkræft nedsættes

Hvordan foregår det?

Man skal faste katten i 6-12 timer før (spørg dyrlægen), dog må katten ofte gerne drikke vand indtil 2 timer før. Hos dyrlægen afleverer man ofte sin kat om morgenen, og henter den igen om eftermiddagen. Man kan, hvis man har lyst og kan klare at se sit eget dyr blive opereret, spørge om man må være med, det har de fleste dyrlæger ikke noget i mod, hvis man spørger inden.

Kattene bliver bedøvet og lagt på et operationsbord. Bedøvelsen virker hurtigt, og nogle katte kan kaste op – hvorfor de ikke må have spist lige inden, da det hermed kan komme i luftvejene.

Sterilisation kontra Kastration

Sterilisation er faktisk ofte misvisende når vi snakker katte. Sterilisation betyder man forhindrer drægtighed f.eks. med et snit af sædstrengene/æggestokkene. Ved en kastration fjerner man helt muligheden, dvs. man fjerner hele livmoderen/æggestokkene og testiklerne. Så både han- og hunkatte kastreres derfor normalt. Men i folkemunde hører man ofte hunkattene omtales som steriliserede.

til toppen

Kastration af hankat

En kastration tager ikke ret mange minutter, og det er sådan et lille indgreb, at det end ikke bliver syet. Hankatten bliver barberet på testiklerne, desinficeret og dyrlægen lægger et lille snit i hver pung og når ind til testiklen, som han ”smutter ud” og skærer af. Så tager han sædstrengen, splitter den i to på langs og binder knuder på dem, så er han færdig. Der er ikke ret meget blod ved dette indgreb.

Katten lægges herefter på en varmepude og får et tæppe over sig. Dette for at holde på varmen, da nedkøling er en af de ”værste fjender” ved operation på katte.

Hankatten gives så et skud antibiotika for at forbygge infektion, og ofte noget smertestillende.

Hankatten er ofte på benene igen om aftenen, men vil ofte være groggy når han hentes hjem. Det er sjældent de er generet af såret og piller i det, men man skal altid holde øje med infektion.

Er hankatten monorkid eller kryptorkid, en eller begge sten mangler i pungen, er det en større opperation, hvor man går ind i bughulen for at fjerne disse. En nykastreret hankat kan i længere tid bagefter (ca. 3- 6 uger) stadig gøre en hunkat drægtig, hvorfor den må holdes inde i den tidsperiode, hvis den skal gå frit og har været kønsmoden. Er der fertile hunkatte i husstanden må man tage sine forholdsregler. Enten ved adskillelse, sterilisation eller kortvarig brug af p-piller til hunkatten.

til toppen

Kastration af Hunkat

En kastration af en hunkat er et større indgreb da det er en egentlig operation. Hunkatten bliver barberet på maven hvor snittet skal være og desinficeret. Der bliver lagt et operations klæde over katten, så det kun er der hvor katten skal skæres som er synligt. 

Dyrlægen lægger så et lige snit i huden og skærer sig igennem de forskellige lag, og finder de to æggestokke og de to ”horn” (livmoderen) i bughulen – disse deles fra skeden/skæres af og underbindes .

Herefter sys katten sammen i flere lag, starter indefra. Det er kun de yderste sting som er synlige – nogle dyrlæger limer det yderste lag, nogle bruger selvopløselig tråd, andre tråd som skal fjernes efter ca. 10 dage, det kommer an på temperament.

Så Lægges hunkatten på varmepude, med tæppe over og skal ligge der til hun er vågen. Der gives antibiotika for at forebygge infektion, og smertestillende. Nogle dyrlæger har i hele forløbet registreret kattens tilstand med måleapparater fastgjort til øret/poten, og nogle intuberer (sætter en slange ned i kattens hals så den hjælpes med vejrtrækning) andre ikke. 

Hunkatten er ofte på benene dagen efter, og kan være noget groggy når man henter hende. Nogle dyrlæger vil give en krave med hjem for at de ikke skal pille i såret, men heldigvis er det de færreste hunkatte som ligefrem bider stingene op. En bedre løsning hvis hunkatten piller i såret vil ofte være at bruge en stor tennissok til herrer, klippe tåen af, så fire huller til kattens ben og så give den på – det ser ikke ud til at genere og man undgå de piller i såret på den måde. Det mere skånsomt, end en skærm der ofte generer og stresser, selvom man i dag kan få bløde stofkraver.

Nogle dyrlæger fjerner kun æggestokkene og lader livmoderen sidde tilbage – hvilket gør at risikoen for livmoderbetændelse, kræft og cyster stadig er til stede. Spørg dyrlægen hvilken måde han kastrerer hunkattene på og bed om den måde du finder rigtigst.

Gode råd/huskeseddel

• Spørg om fastemåden hvis ikke den allerede er oplyst.

• Medbring en transportkasse, der er stor nok, så katten kan ligge helt udstrakt i den på hjemturen. Husk også et tæppe da katten ikke må blive kold – det samme når den er kommet hjem.

• Spørg om du må være med, hvis det er dit ønske.

• Spørg hvilken metode de bruger og fortæl hvordan du ønsker det.

• Tag ALDRIG en kat med hjem som ikke er vågen. 

til toppen